Janne Ettrup svarer på
ofte stillede spørgsmål:
Her på siden finder du svar på nogle af de spørgsmål, som mange klienter kontakter mig om, inden de beslutter sig for et forløb hos mig.
Finder du ikke svar på dit spørgsmål, så kontakt mig endelig, enten på telefonnr. 60 70 49 44 eller mail.
Det er helt uforpligtende.
FAQ
Hvad er kropsterapi?
Kropsterapi er en helhedsorienteret behandling med fokus på både krop og psyke.
Krop og psyke hænger uløseligt sammen. Tanker og følelser sætter helt automatisk gang i fysiologiske processer i kroppen. Og omvendt påvirker fysiologiske processer i kroppen vores humør og energi.
Kropsterapi handler om at forstå, hvad kroppen fortæller – og derigennem forstå, hvad der skal til for at kroppen kan hele.
Følelser, chok og traumer sætter sig som fastlåsninger og spændinger i kroppen, som over tid skaber smerter, ubehag, symptomer, sygdom. Symptomerne opstår ofte først lang tid efter problemet opstod, hvorfor det kan være umuligt at gennemskue sammenhængen. Ved at kigge på de fysiske symptomer, kan vi finde frem til de følelsesmæssige blokeringer, som ligger bag – forløse dem og dermed løsne de fysiske blokeringer så kroppen kan hele op.
Hvad er tegnene på stress?
Tegn på stress/overbelastning er individuelle. Nogle oplever flere symptomer end andre.
Eksempler på stress-symptomer kan være:
- Manglende energi, træthed
- Muskelspændinger – særligt nakke, skuldre
- Hyppig hovedpine
- Ændret humør, humørsvingninger
- Øget irritabilitet, grådlabil
- Nedsat hukommelse
- Følelse af ’elektrisk overspændthed’ i hjernen – følelse af at hovedet er ’overloaded’
- Tankemylder
- Uro, sitren i kroppen
- Søvnproblemer / søvnløshed
- Fordøjelsesproblemer; forstoppelse, diarré, kvalme, appetitløshed
- Halsbrand, svien i maven
- Hjertebanken
- Hurtigere, overfladisk åndedræt. Følelse af ikke at kunne trække vejret ordentligt.
- Svimmelhed
- Øget følsomhed overfor sansestimuli (eksempelvis lyd-, lys følsom)
- Nedsat rummelighed overfor andre mennesker
- Nedsat overblik, opmærksomhed og evne til at orientere sig
- Koncentrationsbesvær
- Ubeslutsomhed
- Angst
Er stress farligt?
Stress er i sig selv ikke farligt. Stresshormoner er vigtige for os, for at kunne fungere, præstere, overleve. Men det er vigtigt, at vi sørger for at restituere og få stresshormonerne ud af kroppen igen – og ikke kun en gang eller to om året – men hele tiden…
Hvis stresshormonerne hober sig op i kroppen – og vi ikke giver kroppen tid og ro til at restituere, begynder den over tid at tage skade. Ofte lægger vi ikke mærke til denne proces, før der sker en tydelig skade. Vi kan vænne os til meget – både små og større ubehag – og fortsætter med at ’klø på’.
Det er derfor mange mennesker får et chok, når kroppen pludseligt siger stop. Det kan føles som om man meget pludseligt bliver ’ramt af stress’. I virkeligheden har kroppen været i en stress-tilstand i meget lang tid (ofte i årevis) – hvor man har overhørt kroppens behov for ro, hvile, restitution – og pludselig kan kroppen ikke holde til presset længere og siger stop på en måde, som ikke kan overhøres. Det kan føles meget voldsomt.
Man kan sige, at jo dygtigere man har været til at overhøre sin krops signaler og behov, jo tydeligere må den sige STOP – og jo voldsommere opleves det.
At befinde sig i en langvarig stress-tilstand medfører risiko for at udvikle fysiske og psykiske sygdomme.
Eksempler på stress-relaterede sygdomme kan nævnes:
- Nedsat immunforsvar
- Influenza, forkølelse, utilpashed
- Kroniske spændinger, hovedpine
- Hjerte-/kar sygdomme
- Mave-/tarm lidelser
- Sygdomme i indre organer
- Forværring af kroniske lidelser
- Black out, ildebefindende
- Overfølsomhed, udslæt
- Depression
- Angst
- Øget risiko for ulykker (på grund af nedsat opmærksomhed, overblik og orienteringsevne)
Nogle vil mene at alle sygdomme på et eller andet plan er stressrelateret.
Kan alle blive "ramt af stress"?
Vi kan alle sammen udvikle symptomer og sygdomme, hvis vores krop er i en stress-tilstand over lang tid.
Hvad stresser os?
Stresshormonernes primære formål handler om overlevelse. Hvis der er fare på færde, skal vi kunne flygte, kæmpe eller ’fryse’ – alt efter situationen – med det formål at overleve.
Stresshormonerne hjælper os ikke kun til at overleve i livsfarlige situationer, men hjælper os i mange situationer til at fungere i hverdagen, præstere i dagligdagen og yde vores bedste, når det kræves.
Stresshormoner giver os energi, gør os vågne, aktive og handlekraftige. Det er godt – så længe vi sørger for at slappe af igen efter at vi har været aktive, så vi kan lade op og give kroppen ro til at restituere.
Stresshormonerne bliver først skadelige, når man er i en langvarig stresstilstand
Der kan være mange forskellige årsager til langvarig stresstilstand.
Eksempler på stressorer:
- Ydre faktorer
- For mange ydre krav
- Usikkerhed, utryghed
- Økonomi
- Katastrofer
- Traumer
- Konflikter
- Trusler
- Sygdom
- Indre faktorer
- For mange indre krav
- Tanker
- Overbevisninger
- Lavt selvværd
- Tidligere traumer
- Frygt, bekymringer
- Følelse af fastlåsthed og afmagt
- Sygdom
Der er rigtig mange situationer, hvor det er meget individuelt, hvad vi oplever som farligt og truende.
Vores underbevidsthed kan nogle gange bilde os ind, at der er fare på færde – uden at der reelt er en trussel. I disse tilfælde handler det om at arbejde med tanker og overbevisninger – og ændre på vores opfattelser af os selv og verden omkring os for at ændre stresstilstanden i kroppen.
Ydre livsomstændigheder kan sætte os i situationer, som stresser os – uden at vi er i stand til at ændre på vilkårene – eller uden at vi selv kan få øje på de handlemuligheder, der er. Dette medfører en følelse af fastlåsthed og afmagt – som er ekstremt belastende. I disse tilfælde handler det om at få hjælp til at se de muligheder, vi har for at ændre vores situation, samt hjælp til at håndtere de vilkår, vi ikke kan ændre.
Det kan være ekstremt angst- og stressfyldt at træffe afgørende og livsændrende valg i livet – og nødvendigt med hjælp til at gennemskue konsekvenserne og mulighederne.
Hvordan foregår en stress-behandling?
Når du kommer til mig første gang, indleder vi med at afdække, hvad du oplever af symptomer/ubehag samt hvilke udfordringer, du oplever i dit liv. Derefter modtager du en afstressende behandling, som hjælper dit nervesystem til at falde til ro her og nu. Derefter lægger vi en plan for dit videre forløb i forhold til, hvad du har brug for.
Et stressforløb vil typisk bestå af en kombination af samtale/terapi med henblik på at løse årsagerne til din overbelastning samt en beroligende, terapeutisk massage med henblik på at få ro i krop og sind, samt blive samlet fysisk og psykisk.